Den 02.06.06 blev den fremvist ved et 'åbent hus' arrangement i vores designkollaboratorium i It-byen katrinebjerg.

Den umiddelbare reaktion på filmen fra publikums side var positiv og det lader til, at filmen i tilstrækkelig grad forklarer vores koncept. Dette var juryen enig i og vi fik en tredieplads ved den efterfølgende prisuddeling. Voteringen gik på kriterierne: Teknisk kunnen i CAVI samt fremstillingen af konceptet. Et stort tillykke til BioCity gruppen (Anders, Thorlak og Peter) der løb med førstepladsen!

Vores færdige film kan ses her: MessagePool

En beskrivelse af MessagePool

MessagePool består i sin fysiske fremtoning af en skærm (SMS board), der hænger lodret ned fra loftet. På gulvet direkte under denne, er der placeret en anden skærm (poolen) i vandret position, som brugerne kan træde på. Gulvskærmen er desuden udstyret med tracking udstyr. I vores umiddelbare scenario hænger der 2 sådanne konstellationer på banegården; én i forhallen og én i ventesalen.

Det umiddelbare formål med MessagePool er, at brugerne, via en mobiltelefon, kan sende beskeder til skærmen i loftet, hvor alle i hhv. forhallen og ventesalen vil have mulighed for at se beskederne. Beskederne bliver vist på skærmen i nogle animerede dynamiske lava-bobler (kendt fra f.eks. lavalamper), der konstant vil ændre deres udtryk imens de langsomt daler fra toppen af skærmen og ned imod bunden. Hvis der sendes flere beskeder ind i systemet, end der kan vises på én gang, vil beskederne lægge sig som ’perler på en snor’ i toppen af skærmen, hvorfra de efter tur vil ’folde’ sig ud på skærmen. Når boblerne når bunden af skærmen, vil de vha. en ’genie-lignende’ effekt skabe illusionen af at blive suget ud af skærmbilledet. I netop det øjeblik, hvor boblen helt forsvinder fra skærmbilledet slippes en vanddråbe, fra et rør under skærmen, på det sted, hvor boblen forsvandt ud. Herved skabes illusionen af, at den dynamiske ’beskedboble’ på skærmen bliver forvandlet til en fysisk vanddråbe. Dråben vil derefter falde ned imod poolen under skærmen, hvor ordene nu igen vil komme til syne. I et splitsekund vises den fulde besked i poolen, hvorefter de enkelte ord fra beskeden vil flyde ud i vilkårlige retninger. Dette skaber den illusion, at beskeden, repræsenteret ved dråben, rammer ned i poolen, hvorved den går i stykker, som hvis man f.eks. tabte en tallerken på gulvet. Beskeden er hermed blevet opløst i sine enkelte bestanddele, og de enkelte ord flyder nu rundt imellem hinanden i poolen; blandt andre ord fra tidligere beskeder. Herved skabes et abstrakt billede af ord, der flyder rundt imellem hinanden. Efterhånden som ordene har flydt rundt et stykke tid daler de stille og roligt ud, som hvis de sank mod bunden i en rigtig pool. Ud over blot at flyde rundt imellem hinanden, kan brugerne også interagere med de enkelte ord i poolen. Træder man således på et ord, vil det yderlige blive splittet op i sine enkelte bestanddele – dvs. de enkelte bogstaver. Disse bogstaver vil, på samme måde som de hele ord, indgå i det samlede abstrakte indtryk poolen giver.

MessagePool indeholder, modsat andre SMS-boards, muligheden for, at der kan returneres ét svar. Dette giver helt nye muligheder for at give forfatteren feedback på sin besked. Stilles der således eksempelvis et spørgsmål via boardet, kan andre brugere altså svare ham én gang hver.

Displayet er koblet til en computer, der simultant styrer systemets to skærme – det i hallen og det i ventesalen.

Displayet viser alle de beskeder, der sendes direkte til systemets SMS-konto. Efter tur vises de på displayet illustreret som 'tankebobler'. Boblerne kommer frem i toppen af displayet og bevæger sig stille mod bunden for til sidst at forsvinde ud af skærmbilledet.

Et lille rør med et givent antal huller hænger direkte under displayet. Hvert hul er placeret i forhold til, hvor boblerne forlader displayet. Systemet registrerer, hvor på displayet en besked forsvinder og slipper automatisk en dråbe fra det hul, der passer dertil. Dette skaber illusionen af, at beskeden fra displayet bliver til en fysisk dråbe.

Små sensorer er placeret på gulvet i henhold til hullerne i røret under displayet. Systemet registrerer, når en besked forsvinder fra displayet, en dråbe bliver sluppet og om dråben rammer sensoren på gulvet. På den måde afgøres, om en besked fra displayet i loftet skal vises på displayet i gulvet.

Små højttalere ved konstellationen frembringer en lyd, som når man går gennem rigtig vand, ved bevægelse på displayet i gulvet. Når et ord splittes op fremkommer en lyd, som hvis man træder på knust glas.

Beskederne lagres i systemet og præsenteres på displayet efter tur.

Efter hver besked står et to-cifret nummer i en parentes. Dette er den enkelte beskeds individuelle identifikationsnummer. Vil man svare på en besked på displayet, skal man derfor starte sin SMS-besked med nummeret i parentesen efterfulgt af et mellemrum. Derefter sendes dette svar via systemet til forfatteren af beskeden på displayet. Herved sikres anonymitet.

Vi er nu gået ind i den afsluttende fase i designprojektet.

Efter at have modelleret vores scener op i 3D (banegården) skal vi nu til at optage filmen, der bliver til vores fremtidsscenarium og derved resultatet af projektet.

I samarbejde med CAVI (Center for Advanceret Visualisering og Interaktion) har vi Det Virtuelle Studie (DVS) til rådighed. Det fungerer som man kender det fra vejrudsigten på tv. Vi kan derved skabe de rum og effekter vi har behov for; uden de fysiske begrænsninger.

I ‘det blå studie’ foregår optagelserne. Her spiller man scenerne og lader som om man bevæger sig og interagerer i en fysisk verden.
Fra ‘kontrolrummet’ kan man styrre alle elementerne i scenerne og som det ses på billedet til venstre, er der en del skærme og knapper at holde styr på…